Et stykke med Elsa og et hav af kaffe

Det er lørdag, klokken er sådan ca. lidt over middag, og jeg skal være alene hjemme helt indtil i morgen eftermiddag. Det er noget, jeg elsker, men også noget, som jeg faktisk har ret svært ved at håndtere. For selvom et par barnefri dage er virkelig tiltrængt, og idéen om alene-tid er vældig dejlig, så har jeg bare svært ved at navigere i det rent praktisk. Med tanke på at dagen i dag skulle fyldes ud med tændte stearinlys, urtete og en god bog mixet med et par praktiske (og uundgåelige) gøremål, har min lørdag indtil videre set således ud:

Klokken når at blive 9.15, før jeg slår øjnene op. Sensation! Jeg fejrer det med at ligge i sengen et kvarter mere. Står op, tager joggingbukser på og lader gårsdagens mascara såvel som barmen hænge – som det hører sig til, når man skal være den afslappede type. Den er jeg i øvrigt ret god til at være.

Drikker kaffe af pæn musselmalet kop. Seriøst: Kaffe smager bedre, når det er serveret i pænt porcelæn!

Går direkte til computeren og skriver mit første indlæg til bloggen. Sådan dér.

Går ind på treårig datters værelse, som jeg i protest har ladet stå til i ugevis. Første syn, der møder mig, er en Elsa-dukke (ja, hende fra “Frost”, hvis nogen skulle være i tvivl). Med uglet hår og en kjole, der er flået halvt af, ligner hun mest af alt én, der skulle være gået (MEGET) tidligere hjem fra fredagsbar. Hun ligger henkastet på en pizza, så jeg trøster mig med, at hun i det mindste har fået sin natmad… Jeg snupper en Føtex-pose og sætter mig et mål, der hedder, at jeg skal have den fyldt med nips, tingeltangel og småtteri, som pigebarnet alligevel ikke vil ænse er væk. Jeg får den halvt fyldt. Lidt har også ret!

Spiser to stykker ristet rugbrød med ost. For “uden mad og drikke…”, som I ved.

Sætter mig i seng med iPad. Glor Facebook. Tager min tur i Wordfeud. Kigger på min blog. Næææh, den er fin.

Ordner vasketøj. Lægge sammen, lægge i bunker. Ny vask sat over.

Sætter mig i seng med iPad. Jeg skal jo også huske at nyde min alene-tid. Kigger efter bogkasser/sætterkasser/whatever til børneværelset. Ej, det gider jeg alligevel ikke…

Åbner køleskabet. For “uden mad og drikke…”. STOP! Patricia… Det er jo ikke som om, du er sulten. Laver en kop kaffe mere (den tredje).

Går hjemmet igennem med Terminator-blikket for at gøre status over, hvad der skal ordnes. Men jeg har jo alene-tid og skal nyde den, så det bliver altså senere.

Sætter boremaskinens batteri i oplader, så jeg kan få hængt skohylder op i dag. Og så går jeg i køkkenet for at lave frokost. Tager ingredienser ud af køleren til at lave en salat med tun for at konstatere, at det gider jeg alligevel ikke at spise, og lægger dem tilbage igen. Spiser skyr med müsli og masser af sirup. For “uden mad og drikke…”.

Retter et par ting i “Trisseriet” og begynder at skrive dette indlæg. Og hvad så nu? Har små seks timer at gøre godt med, indtil jeg skal drikke drinks hos veninde og efterfølgende til 90ér-fest i Vega. Gad vide, hvor længe det tager at få de skohylder (pænt) op på væggen…

 

 

18. marts 2017
Previous Post Next Post

3 Comments

  • Reply Frank Flemming Jensen

    Herlige to første blogindlæg! Keep blogging! ?

    18. marts 2017 at 18:06
    • Reply patriciahartmann

      Tak!?

      18. marts 2017 at 18:10
  • Reply Mette

    Jeg er også fan allerede søde Trisse?

    18. marts 2017 at 18:43
  • Leave a Reply

    You may also like