Om pennevennen, der blev til bedstevennen

I dag er det min venindes 40 års fødselsdag. Min norske veninde. Hende, der for mig startede med at være en kontaktannonce i et New Kids On The Block fan-magasin. Hun skrev, at hun søgte pennevenner, og jeg var allerede i gang med mit første brev til hende, da jeg bemærkede, at hun mest var til Donnie – dermed kunne jeg få Joe “for mig selv”. Perfect match! Okay… Hvis der skulle snige sig en ung læser ind, vil vedkommende højst sandsynligt ikke vide, hvad hverken New Kids On The Block (som fra nu af vil være NKOTB i dette indlæg) eller en penneven er. Førstnævnte er noget nær det første rigtige boyband, der blev til – ja, der var Beatles og et par andre før dem, men de ville næppe ønske at blive betegnet som et boyband. Altså fem amerikanske drenge, der dansede synkront og sang pophits og ballader, der ramte lige i pigernes teenagehjerter. Inklusiv mit. Og Grys, som dengang kaldte sig ved sit mellemnavn Annett. Sidstnævnte er vel kort sagt gamle dages svar på en online chat med én, du aldrig har mødt. Det her foregik bare med papir, pen, frimærker og ind imellem flere ugers svartid.

Gry har givet mig en ordentlig stak af de breve, som jeg har sendt til hende i tidernes morgen – udelukkende for at jeg kunne more mig over, hvad de indeholder. Jeg har netop fundet mit første brev til hende, og jeg skal love for, at jeg fik moret mig. Og krummet tæer! Jeg vil så gerne rumme, ‘at det var en anden tid’ og at ‘vi var unge og uvidende’. Men helt ærligt: Behøvede jeg også at være møgirriterende? Anyways, jeg vil gerne dele et par bidder med jer.

Jeg starter med at stave Grys navn, altså dengang Annett, forkert: “Hi Anette. I’m a 13 year old crazy Joe-fan!”. Wauw… Den solgte jeg godt, hva’? Herefter fortæller jeg om, at NKOTB netop har spillet koncert i Danmark, som jeg naturligvis var en del af, og om at jeg forsøgte at få et glimt af idolerne ved deres hotel, D’Angleterre på Kongens Nytorv: “When Joe and Jordan came in the first car, I just ran as fast as I could over to them. But there was so many people, that I been pushed up to the window (of the car) and I had a few problems with breathing”. Vi kan konkludere to ting ud fra den sætning: At min engelske grammatik siden er blevet bedre, og at jeg udelukkede at fortælle Gry om min fod, der blev kørt over af den omtalte bil. Men det med vejrtrækningen lyder selvfølgelig også dramatisk nok, og historien får en happy ending: “I knocked at the window, and after some seconds Joe turned and smiled”. Jeg ser det for mig i slowmotion. Det kridhvide tandpasta-smil, der selvfølgelig KUN er tiltænkt mig og min dårlige vejrtrækning.

Jeg fortsætter brevet til Gry med et “enough about me”, spørger hende om et par ting, og vender så pilen tilbage på mig selv igen: “I have a sister. She is 17 and hate (and I mean HATE) NKOTB. So when I listen to New Kids records, I always turn up the volume… AND THEN SHE GET’S MAD!”.  Man skulle tro, at jeg så lige ville runde den fortælling af, men istedet går jeg direkte videre til de kolde facts: “I have blue eyes and long blond, straight hair, but I will send you a picture soon, ok?”. Jeg har aldrig spurgt Gry, hvor vidt hun ville vælge mig fra, hvis jeg havde haft mørkt og krøllet hår… Da A4-siden (med en fotokopi af et billede af Joe på den ene side) er ved at være fyldt ud med mine kragetæer, runder jeg af: “I really hope you´ll write me back. Untill then: CHILL OUT & HANG TOUGH!”.

Jo joooh… Så deeet… Gry skrev jo på forunderlig vis tilbage, og et fint og tæt pennevenskab blomstrede. Vi skrev breve til hinanden i overraskende mange år, og da kuglepennen langsomt blev skiftet ud med tastatur, fortsatte vi via e-mails. Der var lige et par år, hvor vi ingen kontakt havde, men så blev Facebook vores genforening, og Gud ske tak og lov for det! Sidste sommer blev en spontan beslutning om at besøge Gry til en uforglemmelig oplevelse for mig og min datter, der tilbragte en uge i Stavanger hos hende, hendes mand og to børn. De syv dage bekræftede os bare i, at det hele ikke bare var en illusion, men et stærkt venskab, som jeg er næsten 100% sikker på, er for evigt. Jeg føler mig oprigtigt vanvittig heldig og privilegeret over at have mødt dette dejlige, hjertevarme menneske og hele hendes familie.

Kæmpe tillykke med de 40 år, Gry. Og HANG TOUGH! <3

23. marts 2017
Previous Post Next Post

1 Comment

  • Reply Annett

    Åh du skrever forsatt like fantastisk! Du er best! Min aller bestevenn, Trisse ???

    23. marts 2017 at 23:01
  • Leave a Reply

    You may also like