Et tungt og mislykket break up!

Jeg har puttet den lille og nu plantet mig i sofaen. Der gik lige akkurat 10 sekunder fra jeg havde sagt godnat til hende, til at jeg proppede mig med to fuldfede chocolate chip cookies. “Ja ja, og hvad skader det?”, tænker du måske. Absolut ingenting, hvis ikke det var fordi, at det er blevet en helt ekstremt dårlig vane at give mig selv det der “sukker quick fix”, så snart voksentid er påbegyndt. Og fordi jeg rent faktisk rigtig gerne vil smide nogle kilo. Lad os lige få noget på det rene: Jeg er ikke fanatisk. Og jeg er ingen sylfide. Jeg har heller ingen intensioner om at blive en sylfide, og jeg embracer mediernes positive opmærksomhed på de såkaldte “kurvede kvinder”. MEN… for der er et men! For mit eget vedkommende kan min krop allerbedst lide at være fem til ti kilo lettere end nu, og i takt med min alder (og måske også min rolle som mor!?) er jeg blevet mere fokuseret på, hvilke ting min krop har godt af. For let´s face it: Det går altså kun ned ad bakke fra nu af, hvad angår skavanker.

I snart et år er jeg kommet hos en diætist. Ind imellem ugentligt, andre gange med op til en måned mellem besøgene. Diætisten var en stor hjælp det første stykke tid, hvor jeg smed syv-otte kilo pænt hurtigt, men så skete der noget… Det var som om jeg mistede “respekten”. Diætisten blev for mig langsomt vendt fra kæmpe inspiration og støtte til dårlig samvittighed og et obligatorisk gøremål, der i den grad skulle overstås. Som vasketøj, der skal lægges sammen eller flasker, der skal kasseres – endda uden at få pant tilbage. Tværtimod skulle jeg betale for at komme der!

Derfor besluttede jeg for ca. 14 dage siden at “slå op” med min diætist. Jeg havde nøje  planlagt i mit hoved, hvordan jeg på en god, men bestemt, måde skulle ende vores knap et år lange forhold med “det er mig, ikke dig”-talen. Jeg havde sågar forberedt mig på de forskellige scenarier, der kunne udspille sig herefter, og syntes selv, jeg var godt klædt på til at se hende.

Jeg fik sagt det, jeg gerne ville. Noget i stil med at “jeg har været super glad for at gå hos dig, men jeg synes ikke det giver mening mere, når jeg lægger så mange penge her uden at kunne se andet end din badevægt, der svinger med et til to kilo, hver gang jeg stiller mig på den”. Min diætist kunne faktisk godt følge mig. Men så skete der noget… Hun fik prikket til mig. Ikke på den der overtalende måde, man kunne forestille sig, men på en kærlig og yderst betænksom måde. Hun har jo fulgt mig i knap et år og har hørt og set bidder af mit liv. Summa summarum er, at jeg endte med at sidde og hyle, og jeg gik derfra med hævede, forgrædte øjne, en ny tid og en fordelagtig aftale, der skal hjælpe mig videre.

Den nye tid er i morgen, så halle-fucking-lujah hvor er det latterligt, at jeg endnu engang ved, at jeg vil skuffe mig selv big time, når jeg træder op på den vægt igen! Jeg må lige undersøge, hvor mange kilometer man skal tilbagelægge for at smide ca. 20 cookies, tre stykker chokoladekage fra Lagkagehuset, en fireårs fødselsdag og en bytur med det hele – for det skal ske inden i morgen ved middagstid. Wish me luck!

28. marts 2017
Previous Post Next Post

7 Comments

  • Reply Heidi

    Hej P – fed blok … en tanke – noget jeg lærte på en uddannelse jeg gik på og som jeg har taget til mig ..

    Hvis du kommer igen til samme form for behandler og der ikke sker noget / sker nok – er det måske på tide du finder en anden form som for dig til at rykke så måske en diætist ikke er den rigtige. Løsning ??

    28. marts 2017 at 21:18
    • Reply Trisseriet

      Tak, Heidi! ?? Jeg har tænkt samme tanke, men nu giver jeg det et skud mere, og så må jeg evaluere om en måneds tid. Kram til dig.

      28. marts 2017 at 21:22
  • Reply Linda

    Jeg har i flere omgange forsøgt og tabe mig de kilo jeg tog på efter mit rygestop og jeg har hele tiden dårlig samvittighed og jeg gør det jeg skal når mine børn er i nærheden giver dem det rette mad med i madpakken osv men til mig selv bliver det to stk knækbrød med smøreost og vand og hvis jeg husker det er stk frugt. Så kommer vi til når ungerne er lagt i seng så bliver jeg lækker sulten og begynder og spise alt hvad jeg kan komme i nærheden af at usundt.
    Så jeg kender dit dilemma og ved hvordan det er. Håber du kommer af med de ekstra kilo. Hepper på dig.

    28. marts 2017 at 21:43
    • Reply Trisseriet

      Tak for din søde besked. Jeg har så meget brug for et heppekor! ☺️

      28. marts 2017 at 21:46
  • Reply Stefanie

    Prøv at drik et stort glas vand med saft fra en 1/2 citron, hver gang du er lækkersulten. Du tænker nok “hvad fanden skal det hjælpe når det nu er cookies jeg har lyst til” men det tager altså lysten når kroppen får noget surt. Pomelo eller grape ? Kan også gøre tricket.
    Eller det gamle trick med at børste tænder. ?? god kamp smukke??

    29. marts 2017 at 6:05
  • Reply Katrine | Selfie And The City

    Woop, stort tillykke med bloggen! Jeg ved, det har været svært for dig at nå hertil, så synes bare lige, at du skal vide, at du er pissesej!!! Glæder mig til at følge med 🙂

    30. marts 2017 at 7:34
    • Reply Trisseriet

      Tusind tak, søde Katrine! ???

      30. marts 2017 at 18:27

    Leave a Reply

    You may also like