Hokus pokus – min datter (og en tyk mand) i fokus!

Det er det dejligste solskinsvejr udenfor, og jeg burde i virkeligheden sidde i en af de energi-genererende stråler og lade op. I stedet har jeg siddet hjemme med nedtrukne gardiner, tre afsnit af SKAM sæson 3 (igen) og en stor portion dårlig samvittighed over, at jeg ikke har fået ordnet alt det, jeg havde i sinde at ordne. Hvorfor er jeg så så skidesur og i skidt humør? Jeg ved det faktisk ikke! Jeg må bare sande, at det gode vejr og forårsvarmen ikke har været nok til at få mig i det fine humør i dag, og det er OK. Jeg øver mig big time i at tale pænt til mig selv, især i disse eller lignende situationer, og derfor foreslog mit kærlige jeg at glemme den “mørke formiddag” og hente datteren tidligt fra børnehave. Hun kan nemlig altid gøre mig varm om hjertet og give mig smil på læben.

Som sagt, så gjort! Jeg spottede Malou (som min datter hedder) på legepladsen efter “bare” et halvt minuts tid. Det er efterhånden sket virkelig tit, at jeg er gået direkte forbi mit barn, som så halser efter mig og kalder på mig, fordi jeg ikke har set hende. Så jeg gør mig virkelig umage med at få et overblik, så snart jeg træder ind i børnehaven. Hun blev glad for at se mig, og efter en rundvisning i “hendes og legekammeratens” (lege)hus og farvelkram til alle de voksne, var vi ude af institutionen. Vi skulle gå hjem. Vi plejer ellers at være på cykel, men vejret var jo som sagt fortrinligt, og Malou ELSKER, når vi kan gå hjem og dermed hyggesnakke OG lave badutspring – I dag tirsdags-badutspring. Yes, it’s a thing! Hvad der engang var et tilfældigt ordvalg for lidt fjolleri, er badutspring nærmest blevet et dagligt mor/datter-ritual, hvor vi viser hinanden de flotteste, sjoveste eller skøreste benspjæt hen ad fortovet. Jeg ser ved gud ikke ret elegant ud, mens det står på, men det er priceless, når den treårige siger “flot, mor!” eller “det er næsten lige så pænt som mit”.

Vi skulle også i Netto på vejen hjem, og hvad der skulle have været et lynvisit i butikken blev til en mere pinefuld og lang affære. Barnet valgte nemlig at kommentere udseendet på manden bag os, da vi stod i kø… “Han er godt nok tyk, ham der!”, konstaterede Malou. Ikke dømmende. Ikke fjollet. Bare helt lige ud af posen, som kun børn kan sige det. Og hun havde ret: Manden var pænt stor i omkreds, og det var tydeligt for enhver. Men det gjorde altså ikke situationen mindre pinlig for mig, der godt vidste, at jeg burde reagere. Følgende scenarier kørte i mit hoved:

  1. Jeg kunne lade som om, jeg ikke hørte Malou. Simpelthen benægte overfor mig selv, at noget som helst var kommet ud af hendes mund. Til gengæld ville der være en stor risiko for, at hun så ville gentage ordene om og om igen, indtil hun fik respons fra mig.
  2. Jeg kunne sige “fyyyha Malou” og vise manden, at den slags udtalelser er jeg slet ikke for! Det ville min datter dog hverken forstå eller have gavn af, eftersom hun i bund og grund ikke havde gjort noget galt – for hun vidste jo ikke bedre!

Mens jeg følte, at tiden stod stille, svarede manden “Ja, det er rigtigt”, og smilede. Det gjorde mig glad, og han fik reddet situationen (nogenlunde) for mig, selvom jeg ikke kunne lade være med at tænke på, om han bag smilet var blevet ked af det. Det ville jeg blive! Jeg gav i øvrigt Malou et klem på skulderen og sagde noget i stil med “Det er ikke så pænt at sige, skat”. Da vi kom ud af butikken, prøvede jeg at forklare hende i korte sætninger, at “selvom man er tyk, er det ikke alle, der synes det er rart at høre”. Den godtog hun med det samme, og sammenlignede det med “at man ikke må pege” og “dengang jeg kom til at sige, at en dame var gammel”. Præcis, min skat. Præcis!

Vi fortsatte turen hjemad og sluttede den af med lidt leg i gården. Og selvom mit hoved stadig rummede alt for mange triste tanker – og nu også en gevaldig hovedpine – så tog Malou toppen af tristhed og ændrede mit fokus. Det er nemlig det, børn kan. Og hurra for det! <3

 

4. april 2017
Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Michello

    <3

    5. april 2017 at 14:53
  • Reply Frank'Flemming Jensen

    Flot Patricia. Næsten lige så flot som mit!

    5. april 2017 at 17:49
  • Leave a Reply

    You may also like