Den dag, min treårige fik sin første ægte tøjkrise!

Lord, have mercy… Jeg vidste godt, at min datter har nogle helt klare holdninger til tingene, men at hun allerede nu skal til at bryde sit lille hoved med, hvilket tøj, der tager sig bedst ud på hende, havde jeg ikke lige set komme. Det må simpelthen høre op øjeblikkeligt!

Det hele udspillede sig i morges, da den treårige besluttede sig for at transformere sig til et modemonster en halv time før, vi skulle ud ad døren. Jeg har en pige, der ni ud af ti gange nægter at trække i et par bukser. Den kamp har jeg for længst tabt, så jeg fandt en kjole frem til hende. Nå ja, da hun fik den på, kunne jeg da godt se, at den efterhånden var blevet lidt lårkort, men herregud… Det var jo ikke noget, et par zebra-stribede strømpebukser ikke kunne kompensere for! Det mente den lille dame dog ikke, og selvom jeg ikke er meget for at give mig i situationer som disse, gik jeg med til at skifte tøj, da jeg så hængerøven i de tyndslidte strømper.

Der var dog top på vasketøjskurven og lavvande i kjolerne i skabet, så jeg forsøgte at lokke Malou i en anden (for) kort sag, men nu med et par leggins (eller læng-ins, som de hedder herhjemme), som hun er fan af. Alle andre dage ville den lille dame have været henrykt, men ikke i dag. Modemonsteret begyndte derimod at belære sin mor om, at “det der i hvert fald ikke er en kjole. Det er en tunika!”.  Slap aaaaaf! Jeg har brugt ordet “tunika” én gang ved en fejltagelse, og så skal hun til at bruge det i flæng?! Og definere hvor vidt vi har med det ene eller andet at gøre!? Der er i øvrigt intet galt med tunikaer, jeg er bare virkelig ikke særlig vild med ordet, som jeg synes går hånd i hånd med ord som “chic”, “drønsmart” og “raffi”.

Nå, men tiden var imod os, og Malou trak i sæt nummer tre. Jeg har allerede glemt, hvad det var for noget tøj, og jeg har også fortrængt, hvad der var galt med det outfit, for have det på, det ville hun fandeme ikke! Men jeg kan huske, at da hun så røgen stå ud af sin mors næsebor, gik det alligevel forholdsvis stærkt med at få mit sidste bud på dagens beklædning på. Oven i hatten lagde barnet endda pænt det andet tøj over til mig, mens hun beroligede mig med ordene: “Tak, mor. Vi kan bare give det andet til nogen, der har mere brug for det…”.

You bet, honey! Fra i morgen kører vi “less is more” i din garderobe!

6. april 2017
Previous Post Next Post

Leave a Reply

You may also like