Påskeferien er skudt i gang – med bolde!

Ti dages påskeferie er skudt i gang, og når man hverken skal udenlands eller i sommerhus (nå ja, en enkelt dag hos veninden bliver det da), og ikke har en eneste påskefrokost i sigte, så gælder det om at være kreativ i forhold til at fylde dagene ud. Især når man har et aktivt barn på matriklen og budgettet pt. er pænt stramt.

Men det er der så også gået lidt sport i. Altså det der med at være kreativ. Også helt bogstavelig talt, for indtil videre har jeg da både malet, leget med modellervoks og haft gang i andre ting med den treårige, der har krævet en voksdug på bordet. Heldigvis har vi også en fantastisk gård og endnu mere fantastiske naboer, der som regel gerne vil lege med mig og barnet. Men i dag ville jeg gerne lidt længere væk end 50 meter fra lejligheden.

Jeg fandt nogle BR-mærker i min pung, og søreme om ikke de fuldendte et helt samlehæfte, så vi kunne indløse en gave på 50 kr. i en BR-butik. Vi tog naturligvis den nærmeste, og det fik os således hele 100 meter væk fra vores hjem…! Enhver med børn ved, at en (vellykket) tur i legetøjsbutikken med afkom kræver mere end ti minutter, en ualmindelig stor portion tålmodighed og helst en bluse med god svedtransporterende evne. Jeg besidder som oftest ikke ret meget af tålmodigheden, og sidstnævnte kom jeg også til at mangle på dagens BR-ekskursion… Til at starte med, gik det jo sådan set ok. Ja, det var svært for pigebarnet at forstå, at man ikke kan få en stor My Little Pony-figur med det hele til en flad halvtredser, men hun tog det pænt og tog til takke med de forslag, jeg kom med. Værre var det, da hun skulle “prøve” badebassinet med plasticbolde i… Med samme ynde (eller mangel på samme) som man kunne forestille sig, at hendes mor ville have i samme situation, snublede Malou nemlig. Ikke bare ned i bassinet, men på kanten af det, så det tippede, og de farvede kugler stod i alle retninger. Personalet kom flyvende og hjalp med at indsamle, mens jeg nåede helt ud af butikken og hentede den sidste bold ovre hos Paradis Is. Det hele kom forholdsvis hurtigt under kontrol, men situationen havde tiltrukket nysgerrige børn, så udover at skulle forklare Malou, at nu var det tid til at tage sko på igen (og “nej, det er en virkelig dårlig idé at kaste med boldene!”), skulle jeg også forholde mig til især én pige, der mest af alt mindede om en påtrængende journalist, og som tydeligt gerne ville bede om et referat af uheldet i bassinet: “Faldt hun? Hvad skete der? Jeg er her for at købe en gave. Til min fætter. Fordi han er sød. Og har fødselsdag!”. Jeg er ikke rigtig god til det der smalltalk med fremmede børn, som jeg ikke har en eller anden form for relation til. “Jamen, det er da dejligt for dig. Kom, Malou. Nu skal vi altså have købt den ting til en halvtredser!”. Malou mødte en legekammerat fra børnehaven, hev skoene af igen, og smuttede ind i et legetelt med hende. Mor her fandt to ting, barnet kunne vælge imellem, fik et “go” til bogen om Rapunzel og gik op for at betale.

    Ulykkesstedet!

Jeg tror, at vores besøg i butikken sneg sig op på 30-40 minutter. Men vi havde jo heller ikke noget, vi skulle nå. Det skulle da lige være, at få fingrene i en let bomuldsbluse til næste besøg…

9. april 2017
Previous Post Next Post

Leave a Reply

You may also like