En madglad piges bekendelser

Klokken er 9.55, og jeg har lige ædt ca. 12 stykker kogechokolade. There I said it!

Vi lader den sætning stå lidt for sig selv, for det var faktisk helt svært at skrive. Sandheden er, at jeg til at starte med skrev “otte stykker”. Dels for at pynte på sandheden. Dels fordi jeg prøver at snyde mig selv! WT actual F…?! Det er jo ikke som om, det i virkeligheden gør den store forskel, hvor vidt der er tale om otte eller tolv stykker chokolade. Det store issue er, at jeg er så meget i benægtelse overfor mig selv, når det kommer til indtagelse af føde.

Som jeg har skrevet om tidligere, går jeg jævnligt hos en diætist. Jeg vil gerne tabe mig nogle kilo for mit velvære og mit helbreds skyld. Men frem for alt, vil jeg virkelig gerne have et naturligt forhold til mad. Jeg spiser med mine følelser, så når jeg indtil videre i dag allerede har indtaget en portion havregrød, rester af pastasalaten fra i går (“jeg er sulten, så jeg spiser bare tidlig frokost”, hørte jeg mig selv tænke!) og en tredjedel af en pakke kogechokolade, så er det også fordi, jeg har noget hængende over hovedet.

Pt. sidder jeg overfor en hel masse personligt papirarbejde, der skal gøres. Kedelige og drænende opgaver, der samtidig vækker den usikre Patricia i mig. Så er det jo nemmere lige at smutte i Chokoladeland og udskyde tingene. På den lange bane er det bare rædselsfuldt! For papirarbejdet går ikke væk – Tværtimod. Og den dårlige samvittighed rammer mig med det vuns!

På torsdag skal jeg besøge diætisten igen. Jeg håber at have tabt minimum et par kilo siden sidst (tre uger siden), men så skal jeg godt nok også til at hanke op i mig selv. Jeg lover at opdatere jer på sagen, også selvom det er et negativt udfald. Er I med mig?

 

25. april 2017
Previous Post Next Post

6 Comments

  • Reply Lone

    Always ….

    25. april 2017 at 10:54
    • Reply Trisseriet

      ??? Tak, Lone!

      25. april 2017 at 10:57
  • Reply Gry

    Always?

    25. april 2017 at 12:55
  • Reply Trisseriet

    Tak, min ven! ?

    25. april 2017 at 13:21
  • Reply Katrine

    Ja da <3

    25. april 2017 at 14:43
  • Reply Frank'Flemming Jensen

    I hear you!!!!!!?

    26. april 2017 at 13:16
  • Leave a Reply

    You may also like