Tre kusiner og et knappeflyv! – om en vild weekend og en fri barm i børnehaven.

God formiddag… 

Jeg har lige afleveret Malou i børnehaven, og først på vej ned ad trapperne i institutionen opdager jeg, at en knap i min skjorte er hoppet op. Altså ikke den øverste, så jeg bare ville se lettere nedringet ud, men en af dem, der sidder 1/3 ned, så skjorten gaber og min BH siger “aloha!” til hele verden. Plus: Jeg har en fantastisk pæn BH på i dag. Minus: Den er enormt nedringet. Plus: Det ser ud som om, min barm sidder helt uden hjælp fra bøjler og stof. Minus: De tre forældre og pædagogen, som jeg lige har sludret med, tror måske jeg flasher lige netop derfor. Plus: Måske er knappen først hoppet op et sekund før, jeg opdagede det!? Minus: Jeg vil resten af dagen forestille mig, hvad andre har tænkt. Plus: Det er en god øvelse for mig at prøve at være ligeglad. 

Nå, men så er dagen ligesom skudt i gang! Og den er god. Det kan jeg mærke. Blev vækket af treårig, der kyssede mig og strøg sin finger hen over mit ansigt: “Mor, du er dejlig. Dine ører er dejlige. Din pande er dejlig. Din næse er dejlig. Dine kinder er dejlige. Dit hår er dejligt…” osv. Og så lagde hun sig og bad mig om at tage armene om hende, for “du har vist brug for en krammer, mor”. Jeg var tæt på at spørge hende, om hun ikke også liiiige kunne lave en kop kaffe til mig, for så havde det da været den helt perfekte morgenvækning, men det ville vist være at presse citronen. 

Weekenden har været vild. Vildt hyggelig. Vildt vild og fire gange så udfordrende, som en typisk børneweekend er. Malous tre kusiner fra Jylland har nemlig været på besøg, og de har for første gang sovet ude uden forældre, der var til bryllupsfest. Det er tvillinger på seks år og en storesøster på syv, så der er pænt meget gang i den. Især når Malou på knap fire år tager “overgear overload-jakken” på for at imponere de større piger. Men fuck det høje støjniveau og al den rod, der følger med ungerne. Den virkelige udfordring ligger i at besvare de hundredevis af spørgsmål fra tre poder, der kommer fra landet og som er nysgerrige som bare pokker… 

“Hvorfor larmer det sådan udenfor?Hvorfor råber og hører de højt musik i bilerne (studenterne)? Hvorfor bor I egentlig så højt oppe? Bor I øverst? Jamen, du har da lige sagt, at nissen bor oppe på loftet. Så er det vel øverst? Bor han så egentlig ikke på 5. Sal? De der boller, er de hjemmebagte (NEJ, børn. Jeg bager ca. otte gange om året, og I trak nitten i denne weekend. Bedre held næste gang!)?” 

Jeg tog mig selv flere gange i at sige “for sådan er det bare”. Ikke fordi jeg ikke ville give dem et ordentligt svar, men fordi jeg ikke havde et. Et jobinterview med fire arbejdsgivere siddende overfor mig ville være nemmere end at give de fire børn de fyldestgørende svar, de bad om. Og sådan er det bare… 

Men jeg fik også ros for min lasagne, der var mindst lige så god som den, deres mor laver, og jeg fik adskillige point for hjemmebiografen med Disney-film, popcorn og dyner i sofaen. Og så fik jeg så helt utroligt mange krammere. Så selvom jeg var nok så træt i går, da de sagde farvel, er jeg lige så glad og taknemmelig i dag. For besøg. For nærvær. For familie. For kærlighed. 

Glædelig mandag, folkens! ?

26. juni 2017
Previous Post Next Post

Leave a Reply

You may also like