This is my life – tanker om Kim Larsen i dag!

Jeg har grædt i dag. Og det gjorde jeg, da jeg læste, at Kim Larsen er død.

Jeg ved ikke, hvad klokken var, men da jeg så det første billede på Instagram, der lugtede af en kondolence, googlede jeg straks “Kim Larsen” og kunne konstatere, at BT 12 minutter tidligere havde annonceret den folkekære sangers død.

På få minutter væltede det frem med mindeord og sørgmodige emojis, og jeg følte selv et behov for at tilkendegive min tristhed over, at Kim Larsen ikke er her mere. Jeg har det ellers blandet med posts om kendte menneskers død, fordi jeg synes, det ind imellem kan virke lidt akavet, men mest af alt som en slags konkurrence om, hvem den gældende person har betydet mest for. Men i dag havde jeg også et behov for at “sige farvel” til Kim Larsen, og min ked af det-hed kom faktisk lidt bag på mig selv, og det fik mig til at tænke over hvorfor, hans død påvirker mig så meget…

Fordi han var med, hver gang min mor og far i 80’erne holdt “bare fordi”-fester hjemme i vores lejlighed på Søborg Hovedgade. Sange som “Rita”, “Blip Båt” og “Østre Gasværk” bragede ud af højtalerne, mens jeg dansede rundt med mine onkler, drak Koral-sodavand eller sjatter rundt om på bordene eller trygt var ved at falde i søvn i sofaen, mens de voksne larmede omkring mig.

Fordi hans “Sømanden Will Den Fromme” gav mig røde kinder, da han i sømandstøj optrådte og jagtede et kvindemenneske, der skreg i vildens sky i lørdagsprogrammet “Under Uret” (mon jeg husker rigtigt her?).

Fordi “Tarzan Mamma Mia” for en kortere periode gjorde mig til hestepige.

Fordi filmen “Midt Om Natten” altid vil være en af mine yndlings inde for danske film, og Spacey stadig giver mig the creeps, når han viser sig i sin knirkende rullestol.

Fordi han var med på min sidste skoledag, da jeg iført min mors lilla og blomstret 70’er-outfit legede hippie, kastede karameller ud fra et tag på Søborg Skole og krammede og fældede tårer med mine klassekammerater til tonerne af “De Smukke Unge Mennesker”.

Fordi Gasolins sange igennem mine teenageår pludselig fyldte en del, og “This Is My Life” røg på repeat på mit anlæg dag efter dag.

Fordi han var en del af det pladeselskab, som jeg kom til at arbejde for, EMI. Jeg fik lov at være med tæt på, omend det ikke var i hans selskab. De få gange jeg har mødt ham, har jeg dårligt turde sige hej, fordi jeg har været lige dele starstruck og lige dele bange for, hvad han kunne finde på at sige til mig, ung og helt grøn som jeg var.

Fordi jeg utallige gange har skrålet med på “Jutlandia”. Som barn, som voksen og sammen med min datter.

Fordi hans tekster er vokset på mig i takt med, at jeg er blevet ældre. Og har gjort mig klogere.

Og af mange, mange flere grunde har han haft så stor en betydning for mit liv. Dagen i dag har jeg været sentimental, nostalgisk, trist og rørt. Men også fuld af glade minder og varme – Alt imens især albummet “Kim I Cirkus (LIVE)” har spillet herhjemme.

Af hjertet tak til Kim Larsen for musikken. Jeg vil gøre mit ypperste for, at den kommer til at leve videre i min datters liv.

30. september 2018
Previous Post

Leave a Reply

You may also like